|





| |

Søndre Strømfjord hedder på Grønlandsk Kangerlussuaq og det betyder : Den
store fjord. Den er 170 km lang og er vestgrønlands næst længste. Nordre
Strømfjord er den længste.
Søndre Strømfjord er faktisk ikke en rigtig grønlandsk by. Det er en lufthavn, og de mennesker, der bor der, er dem der passer lufthavnen,
eller har et arbejde i forbindelse med dem, der passer lufthavnen. F.eks. er der
også en skole til de ansattes børn , og politi og en sygeplejestation, der er
bemandet med en sygeplejerske og en sundhedshjælper.

Men der er ingen læge og intet sygehus i Søndre Strømfjord,
kun når der kommer en på sygebesøg fra en anden by. Og hvis man skal på
sygehuset, skal man flyves til f.eks. Nuuk.
I Søndre Strømfjord er der ikke kun et hotel, men der er hele
4 hoteller, bl.a. Kongreshotellet, hotel Umimmak , hotel Tuttu og
lufthavnshotellet. Og lufthavnshotellet bor man i når man skal vente, fordi man
ikke kan komme videre samme dag.
Vi så Kongreshotellet, som ligger i en af de gamle amerikanske
basebygninger. Og alle hotellerne ligger faktisk lige ved siden af hinanden, for
de ligger i de gamle amerikanske basebygninger. Ja selvfølgelig ikke
lufthavnshotellet, det ligger ved lufthavnen.
Og når man bor i Søndre Strømfjord er der faktisk flere ting
man kan gå til, blandt andet svømning, bodybuilding, bowling, fodbold osv.
Svømmehallen er ikke ret stor, den er faktisk kun 8 meter lang og 4 meter bred,
og det kostede kun 15 kr., og så var der fri benyttelse af motionscenteret og
svømmehallen. Det var amerikanerne, der byggede både svømmehal og
motionscenter og bowlinghallen, så de kunne slappe af, når de havde fri.
 |
I Søndre Strømfjord er der også en cafe,
der hedder Cafe Nordlys, og som vi var nede og spise på, fordi vi havde
hørt, at det skulle være et godt sted at spise aftensmad, og det var
det også bortset fra, at maden var brændt på, og at det tog lang tid
før, at man fik maden. Det var nok, fordi vi var så mange på en gang. Men det var alligevel meget hyggeligt at være der. Der er
faktisk også en anden restaurant ovre ved Lufthavnen. Der er også
en bar til, når man sidder nede og venter på flyene. |
Der er også en butik over for lufthavnen, hvor man kan købe
slik og sodavand. Faktisk kan man købe alt, hvad man vil have. Fra synåle til
computere, mad, tøj, slik, stereoanlæg osv. Det er nemlig i den butik, at alle
de lokale, køber alt deres tøj, ellers køber de det igennem et
postordrefirma.
Og jeg råder til at bruge butikken, fordi de er meget, meget
flinke.

|